Der er selvfølgelig stor forskel på, hvad barnet tænker og forstår omkring skilsmissen, alt efter hvor gammel barnet er, når skilsmissen finder sted.
Men tankerne og forståelsen kan naturligt ændrer sig, jo ældre barnet bliver.
Det er derfor ikke ualmindeligt, at børn kan komme i en periode, hvor de 'pludselig' er meget kede af at være skilsmissebarn. Nye tanker og forhold kan fx. være:
Hvordan er kammeraternes familieforhold? Hvorfor kan min familie ikke også bare være samlet?
Hvordan får jeg min computer med, når jeg vil lege med nogen?
Når skolen er svær, er det svært også at huske mine ting og hvad jeg skal to forskellige steder.
Jeg skal snart aflevere matematikopgave, men jeg er hos min far, og det er min mor, der bedst kan hjælpe.
Jeg vil helst bare være sammen med mine venner, men min mor/far siger, at jeg skal besøge bonusforældre, bedsteforældre, bonus-bedsteforældre og andet familie.
Gad vide hvordan min konfirmation bliver?
Jeg er blevet forelsket, men hvad betyder det?
"Men du har jo været skilsmissebarn længe, hvorfor er du pludselig ked af det?"
Ja, det kan der være mange grunde til. Og måske ved barnet ikke selv præcis, hvad det handler om.
Ofte drejer det sig om en periode og måske kan der findes små ændringer, der kan gøre perioden nemmere at komme igennem.
Jeres kommunikation har stor betydning for jeres barns trivsel og overskud.
På den positive side er det rart at vide, at et svært samarbejde med tiden kan ændre sig til enten et tåleligt eller et bedre og bedre samarbejde. Det kræver dog ofte, at man arbejder på det. Sluger nogle kameler, finder kompromiser og sin overbærenhed frem.
Men ligesom med barnets alder kan der opstå ting og ske ændringer i fx livssituationer som 'pludselig' kan gøre kommunikationen mellem jer svær (igen).
Nye kærester, boligforhold, graviditeter, bryllup osv. kan vække gamle svære følelser fx.: Jalousi, ensomhed, magtesløshed, mindre værd mm. Og det kan gøre kommunikationen svær. (igen)
Ens barn får det svært i skolen.
Kommunikationen er måske gået helt fint, mens barnet havde det godt i skolen, men nu hvor der er problemer, har I måske forskellige holdninger, metoder og meninger. Måske også forskellig kommunikation med skolen...
Store begivenheder - fx konfirmation.
Det kræver måske et større og tættere samarbejde at få koordineret en fælles fest eller to fester, hvor det unge menneske bliver hørt og forstået.
Jeres samarbejde er foranderligt.